Her skulle være et billede af Hans Jørgen

Slutspil gør mester

Heste trives ikke i trange kroge

Richard Reti
Richard Reti

Det gamle mundheld siger: en springer på randen, er gerne på spanden. På tysk lyder den vist noget i denne retning: ein Springer am Rande bringt Kummer und Schande. Her står det endnu værre til med hvids springer; den er ikke bare kørt ud på et sidespor, men trængt helt op i et hjørne. Den har kun to felter at vælge imellem – og de er begge behersket af sorts konge og springer.

I denne studieagtige stilling er det imidlertid fuldstændig afgørende, hvad sort trækker nu. Finder han ikke det rigtige træk, må han stille sig tilfreds med remis; hvid må jo ikke få lov til at ofre springeren på bonden. Men Reti fandt selvfølgelig trækket.

[Event "Szekesfehervar"] [Site "?"] [Date "1907.??.??"] [Round "?"] [White "A. Demeter"] [Black "Richard Reti"] [Result "0-1"] [SetUp "1"] [FEN "8/6p1/8/8/4n3/5k2/7K/7N b - - 0 74"] [PlyCount "15"] [EventDate "1907.??.??"] 74... g6 $1 ({Men ikke:} 74... g5 $2 75. Kg1 g4 76. Kh2 $11 {- for nu kan sort jo ikke, som i partiet, spille Sg3.}) 75. Kg1 g5 76. Kh2 g4 77. Kg1 Ng3 78. Nf2 Ne2+ 79. Kf1 g3 80. Nh3 g2+ 81. Ke1 Kg3 0-1

Reti, 1889-1929, blev kendt som en af de "hypermoderne", og en også i vore dage meget brugt åbning har navn efter ham. Hans styrke lå dog ikke mindst i slutspillet; han har komponeret en række fine studier. Denne partislutning er fra det ungarske mesterskab, og endnu havde Reti, 18 år gammel, langt fra nået sin fulde styrke. Han scorede 7½ af 14 og havnede dermed midt i feltet. Vinder blev Léo Fleischmann, også kendt som Léo Forgacs.

Pil til venstre Pil til højre